I 88 år har Metabo været en typisk, tysk mellemstor familievirksomhed. På første blik. For ser man nøjere efter, begynder starten i 1995, da de tre direktører og anpartshavere i anden generation skifter til det rådgivende råd.
I 2012 slutter familievirksomhedens æra også på anpartshaversiden. Den finansielle investor Chequers Capital overtager størstedelen af anparterne i virksomheden. I stedet for de nært med virksomheden forbundne familieanpartshavere kommer der fondsforvaltere ind, der har meget klart formulerede og definerede forventninger til ledelsen. Ledelsen af virksomheden med den daværende administrerende direktør Horst Garbrecht i spidsen opfylder disse forventninger så godt, at Chequers Capital efter mindre end tre år modtager et attraktivt tilbud fra den japanske koncern Hitachi.
Hitachi vil styrke positionen i Europa for sin niche inden for elværktøj, Hitachi Koki, og overtager derfor i 2015 Metabos andele. Den japanske og den europæiske verden i form af de to hovedmærker Hitachi Koki og Metabo forbliver i vid udstrækning adskilte.
2017 overtages Hitachi Koki af den amerikanske USA-finansinvestor KKR. Virksomheden bliver omdøbt til Koki Holdings Ltd. Efter en overgangsfase på to år introduceres for mærket Hitachi Power Tools det nye brand HiKOKI. Transformationen af de stort set selvstændige enkeltselskaber til en international integreret matrix-organisation begynder: One Koki udgør den vision, der forener det bedste af to verdener og for begge mærker sætter skub i udviklingen af fremtidige generationer af produkter og løsninger til professionelle brugere.
I 1980'erne giver Metabo med præsentationen af Metabos første otte batteridrevne elektriske maskiner startskuddet til en nye tidsregning inden for universet elværktøjer - med et program, der allerede omfatter mange af de vigtigste maskintyper. Brugerne oplever for første gang, hvor meget større frihed, de har under arbejdet uden kabel. Allerede dengang passede nikkel-kadmium-batterierne (NiCd) til alle maskinerne i den enkelte voltklasse, og opladeren kunne oplade alle batterier i de forskellige voltklasser.
I året 2005 kommer det teknologiske spring, der for alvor fører de batteridrevne elværktøjer ind på vejen til succes og på den måde revolutionerer branchen: De nye lithium-ion-batterier (LiIon eller også Li-Power) leverer væsentlig større ydelse, kan lagre mere energi, aflader sig næsten ikke af sig selv og har ikke længere nogen såkaldt memory-effekt, der i praksis ofte reducerer den kapacitet, der kan udnyttes på NiCd-batterier.
Metabo præsenterer i januar 2012 det første 18 volt batteri med en kapacitet på 4,0 amperetimer (Ah) - med 33 % større kapacitet end de hidtil sædvanlige 3,0 Ah batterier. Dette batteri blev udviklet i tæt samarbejde med en førende japansk celleproducent og var det første af sin art i verden. Og medens resten af branchen netop er ved at gå over til 4,0 Ah, lancerer Metabo i april 2013 det første 5,2 Ah batteri på markedet.
Dette har tilstrækkelig kapacitet til at levere de af professionelle brugere krævede driftstider også i forbindelse med opgaver, der kræver større ydelse.
Metabo udvikler visionen om den ledningsfri byggeplads: Alle håndholdte elværktøjer skal også findes i batteridrevne versioner. Med en kapacitet, der svarer til versionerne på 230 volt. Men endnu er ydelsen det springende punkt. Til mange mindre maskintyper er den tilstrækkelig. Men ikke til maskiner, der i versioner på 230 volt har en optagen effekt på 2.000 watt og derover. For eksempel store vinkelslibere med skiver på 230 millimeter.
I maj 2015 leverer Metabo også svaret herpå med LiHD-teknologien: Den første batteriteknologi, der i klassen 18 volt kan levere mere end 1.000 watt konstant ydelse. Dermed har batterierne nået det nødvendige ydelsesniveau til at kunne drive alle håndholdte og mange semistationære elværktøjer som kap- og bordrundsave.
Med WPB 36 LTX BL 230 præsenterer Metabo den første store akku-vinkelsliber i verden til 230 mm skiver. Alt efter ønske med et 36 volt eller to 18 volt batterier når den op på samme ydelsesniveau som en 230 volt maskine på 2.400 watt. En ydelse, der ikke kun er tilstrækkelig til ethvert håndholdt elværktøj, men også til semistationære maskiner såsom kap- eller bordrundsave. Visionen om den ledningsfri byggeplads blev til virkelighed.
Metabo elværktøjer har i hundrede år bevist deres værdi under krævende betingelser inden for professionelle opgaver. Og til tider er arbejdsstederne og udfordringerne til mennesker og maskiner helt enkelt spektakulære!
Med rundt regnet 400 maskiner fra 40 producenter er CAS den største batteri-alliance i verden. Professionelle brugere kan problemfrit kombinere maskiner i klassen 18 volt, batterier og opladere fra mange forskellige producenter med hinanden.
Et batteri til det hele – Under Metabos ledelse præsenterer ni producenter af elværktøj i 2018 deres akku-system på tværs af producenter: CAS (Cordless Alliance System).
Håndværkere bruger ofte mange forskellige værktøjer fra forskellige fabrikanter. Resultat: kaos på værkstedet eller på byggepladsen.
Til facader, gulve, tage eller installationer: Hos CAS og de 40 samarbejdspartnere findes der til enhver udfordring de passende maskiner med høj kapacitet - og et batteri, der passer til dem alle.