Albrecht vil skabe et produkt, der egner sig til eksport, og tjene udenlandsk valuta. Det var forståeligt i betragtning af hyperinflationen i Tyskland, der i november 1923 får prisen på et brød til at stige til ufattelige 5,6 milliarder mark. Derfor udvikler han i 1923 i en alder af 23 år endnu i lokalerne til forældrenes bageri håndboremaskine nr. 18, som han kalder "Metallbohrdreher".

I 1923 stifter Schnizler bekendtskab med Walter Rauch på en værktøjsmesse i Remscheid. Forretningsmanden giver Schnizler GmbH den første store ordre og bestiller 500 metalboremaskiner til en pris af 4 schilling 9 pence. 1927 bliver han salgschef i Schnizler GmbH. Ledelsestrioen er komplet.

Ved begyndelsen af det 20. århundrede var svejsning til solide forbindelser af metaldele ganske vist allerede opfundet, men endnu ikke rigtigt udviklet. Derfor nittes der meget inden for industrien. Til hver nitte hører et hul - og Metabo har det rigtige værktøj til at bore disse huller, hurtigt og med anvendelse af få kræfter. På den måde opstår det, vi i dag kalder en win-win situation: Metabo har succes, medens arbejderne kan udføre deres arbejde med færre kræfter og besvær.
 

Ved slutningen af første verdenskrig skal bryggeriet lukke. Dårligt nyt for ølelskerne i Nürtingen, godt nyt for Schnizler GmbH. Virksomheden rykker ind i familien Closs stamhus. Og forretningerne går så godt, at der i 1969 er brug for et større firmadomicil. Kapitlet Sonne er slut, men "Closs'sche Sonnenbrauerei“ er indtil i dag et dejligt minde om Metabos tidlige år.